4 gode grunde til at bo på hotel, og ikke vandrerhjem, når du rejser

hoteller

Normalt forbinder man hotelovernatninger med skyhøje priser og over-luksuriøse forhold, og selvom dette muligvis er sandt hvis du rejser i New York eller London eller en anden storby, så gør det sig ikke nødvendigvis gældende når du rejser i de mindre byer. På mine rejser i Danmark og udlandet har jeg boet på både vandrerhjem og hoteller – og hotelovernatningerne var klart det bedste valg. I denne artikel vil jeg forklare gennem 5 punkter hvorfor du skal bo på hotel i stedet for vandrerhjem.

 

#1: prisen

Nu tænker du måske at jeg da må være tosset at påstå det er billigere at bo på hotel end vandrerhjem når man rejser. Og ja det vil nok ikke være lige så billigt, men det er sjældent særlig rart at sove på værelse med 10-20 mennesker du ikke kender og måske ikke alle er lige behagelige. Derfor har jeg fundet at det er rart at have sit eget værelse og ofte har jeg oplevet at hvis man har en rejsemakker, så er det meget billigere når man kan dele regningen i to. At rejse er en investering i livet og derfor kan det betale sig at investere netop her.

 

#2: det er rart at kunne være sig selve

Hvis du ligesom jeg rejser meget eller gerne vil det, så vil du også opleve at møde en masse spændende og interessante mennesker, der hver især kan lære dig et eller andet. Men når dagen er sen og skyggerne er lange, er det rart at kunne trække sig tilbage og have lidt privatliv. Derudover ved jeg, at hvis man har sit eget værelse kan man være mere sikker på at få en god nats søvn, end hvis du konstant bliver vækket af en af de 20 andre du bor på værelse med. En god nats søvn er essentiel når man rejser fordi man bruger meget energi når man skal ud og opleve.

 

#3: Fester kan være sjove, men de kan også være en pestilens

Når man rejser meget investerer man meget tid i sig selv og de oplevelser man håber at finde på fremmede kontinenter. Der er hele tiden nye mennesker og nye indtryk man skal forholde sig til, og som rejsende er det noget man har lært at elske. Desværre er der på vandrerhjem, især i de store byer, mange fester som du mere eller mindre er tvunget til at være med til hvis du bor på vandrerhjem da I jo alle skal være på det samme værelse. Forstå mig ret; de fleste af os kan godt li’ en god fest, men når man er ude og rejse er det sjældent for at feste, så hvis du vil være sikker på ikke at blive holdt vågen af andre rejsende, der kun kommer for at feste, så skal du holde dig langt fra vandrerhjem.

 

#4: Glæden ved at glæde sig

En stor del af min ungdom er gået med at rejse, men når jeg tænker tilbage på mine rejser har jeg meget sjældent glædet mig til at skulle sove på et vandrerhjem. Der kan simpelthen opstå for mange uventede problemer som man bare ikke gider. Når jeg har boet på hotel derimod, har jeg meget sjældent oplevet problemer og jeg har altid fået den søvn og den service, der har været afgørende for alle de oplevelser jeg har haft på mine rejser.

Afslutningsvis vil jeg sige at alt hvad jeg har skrevet ovenover er baseret på mine egne rejseerfaringer og jeg vil anbefale dig at du tager dette alvorligt når du planlægger din rejse. Din rejse er din investering i dig selv og den foregår højst sandsynligt over en begrænset periode i dit liv, så derfor skal du forberede dig så godt som muligt. Det kan blive en dyr oplevelse, hvis du ofrer din nattesøvn og velvære for at spare et par hundrede kroner.

God tur!