Derfor Kan Ingen Slå Fords Varebiler
|Det er normalt ikke en helt nem affære, at skulle vælge hvilken bil man skal købe, når man bevæger sig ud på markedet for at finde en ny bil. Vi har flere producenter af biler i dag, end vi nogensinde har haft i verdenshistorien. Samtidig har hver af disse producenter i sig selv et uoverskueligt antal modeller, og hver model har det med at have sine egne særlige under-modeller eller forskellige kombinationer af udstyr og ekstraudstyr. Det er en blandet følelse at stå overfor dette enorme udvalg, når man skal købe sig en bil: det er rart at man ikke et tvunget til at vælge en enkelt bil, men samtidig er det virkeligt svært at vælge. Ingen har lyst til at vælge for hurtigt, og så finde ud af dagen efter, at der var en anden bil der dækkede ens behov endnu bedre, eller til en bedre pris. Jo større udvalget bliver, jo mere tid føler vi altså behov for at bruge på at vælge den rette bil.
Men hvis det ikke er en almindelig personbil man er på udkig efter, men derimod en stor varebil, så er opgaven faktisk overraskende simpel. Spørg enhver der har erfaring med varebiler, og meget gerne dem, der har hele flåder: de vil alle sammen pege på samme bil. På en eller anden måde har Ford nemlig formået at gøre sig til kongen på markedet for varebiler.
Ford lancerede den først Ford Transit tilbage i 1965, og allerede dengang formåede de hurtigt at dominere markedet. Uanset hvor meget man graver historiebøgerne igennem kommer man ikke rigtigt tættere på, hvad deres hemmelighed har været. Måske fik de hyret de helt rigtige mennesker til at designe Transiten, måske brugte de nok penge på virkeligt at undersøge folks behov og designe efter det, eller også var de bare heldige. Uanset hvad, så førte det i hvert fald til en enorm succes, som de har gjort hvad de kunne for at holde kørende lige siden. Der er blevet produceret otte millioner Ford Transit siden dengang, og for hver ny generation, har Ford sørget for at holde fast i det der virkede, og kombinere det med nye gennembrud og relevant teknologi.
Ford lænede sig altså ikke tilbage, da de opdagede at de havde et enormt forspring på markedet for varebiler tilbage i 1965. De lagde derimod alt hvad de kunne i, at sikre, at de kunne beholde deres flotte føring og meget gerne komme endnu længere foran konkurrenterne. Det må siges at være lykkedes: Ford Transit har holdt sin plads som en af de mest populære varebiler i flere år, og er den dag i dag stadig nummer et på de danske salgslister.
Fords hemmelighed er altså, at de kom rigtigt godt fra start, og ikke har tilladt sig selv at blive arrogante over denne føring.