Fra vin-elsker til vin-kender på 7 dage
|Er du typen der bare ikke kan få nok af vin, men ikke helt kan tillade dig at kalde dig for vin kender? Der er mange der har det ligesom dig, men der skal faktisk ikke meget til for at tage din vin-hobby til det næste level. Vin er en kompleks, og dog så simpel, væske med en lang historie og meget at lære. Det kræver dog ikke en universitetsgrad i druesaft for at blive vin-kender – det handler i høj grad om, blot at tage hul på boblen og træde ind i kendernes univers.
Skridt nummer 1: Indkøb en samling
For at gå fra vin elsker til vin kender, er det første skridt at få sig en bred samling du kan smage på. Det handler om at udvide sin horisont på de små forskelle i vinene, og det gøres lettest ved at have dem alle ved siden af hinden og begynde at eksperimentere. Det kan i denne sammenhæng godt betale sig at investere i en god vinkøler, da du bør nyde i den helt rigtige temperatur. Det kan selvfølgelig lade sig gøre at starte ud på sin vin-kender rejse med et billigt Køleskab, så fortvivl ej hvis økonomien ikke helt kan trække hobbyen endnu.
Skridt nummer 2: Læs op på fagudtryk
Nu har du en stor samling af vine. Næste skridt er at danne sig et ordforråd der dækker de nye oplevelser du skal til at beskrive og forstå. Vores sprog er en begrænsende faktor i hvordan vi er i stand til at opleve verden. På spansk er der mange flere ord til at beskrive skønhed og æstetik – det gør, at man ved at lære det spanske sprog får en ny dimension ind i sit univers når man beskriver kunst. På samme måde kommer du til at nyde vin på en helt ny måde, når du lærer det omkringliggende sprog. Læs alt hvad der står på vin-flaskerne, og studer alt hvad du kan på nettet. I første omgang handler det om at suge alle ordene til sig – den reele forståelse af deres betydning opnår du i det næste skridt. Hvis du tager til et af de mange vinsmagsnings arrangementer rundt om i landet, vil du også høre udtrykkene og nyde godt af at se dem brugt i den rigtige sammenhæng.
Skridt nummer 3: Benyt fagudtrykkene
Nu har du vin og fagudtryk klar – så er det tid til at kombinere de to. Hæld et glas vin op, og gør som du har læst dig til – benyt en svingende bevægelse i håndleddet til at få vinene til at dreje, og se på “gardinerne”. Beskriv dem med de fagudtryk du har læst. Duft derefter til vinen, og giv dig god tid til at fange de forskellige nuancer; læg mærke til hvordan duften forandre sig over tid. Beskriv den igen med de nye ord og begreber du har læst dig til. Til sidst smager du let på vinen, og spytter den ud. Jeg ved det gør ondt på mange vinelskere at “spilde” vinen, men husk på at du er ved at lære en ny måde at nyde vinen på. Beskriv endelig smagen med dit nye ordforråd også. Vær ikke bange for at bruge ord eller udtryk forkert – den frygt vil kun holde dig tilbage. Kast dig ud i det, og tag ekspert-kasketten på med det samme. Du kan ofte benytte etiketterne på vinene som “facitliste” og se om du ramte rigtigt.