Når Skænderier Bliver Ødelæggende for Ens Omgivelser

Vi har alle sammen prøvet at være i et skænderi, på et eller andet tidspunkt i vores liv. Det er aldrig en god oplevelse, og man ender aldrig rigtigt ud med at blive enige om noget. Et skænderi adskiller sig nemlig fra en diskussion ved, at den stort set aldrig er konstruktiv: man forsøger ikke at finde ud af sandheden sammen, men kæmper derimod for at få ”ret”.

Det er dybest set en frastødende måde, at behandle andre mennesker på, og alligevel ender vi typisk med at skændes med de mennesker, vi holder mest af. Det handler i høj grad om, at vi har vænnet os til, at vi er fuldstændigt på bølgelængde med disse mennesker. Tænk over det: normalt går dig og din kæreste, eller et tæt familiemedlem, og har en god fornemmelse af, hvad der foregår inde i hovedet på den anden. Men når vi pludseligt står i en situation, hvor vi ikke kan blive enige, så bliver vi frustrerede. Hvis vi fandt uenighed med noget en fremmed sagde, så ville vi ikke være nær så overraskede, og ville i stedet starte en konstruktiv debat og finde frem til det der giver mest mening. Men med dem vi normalt har fuld enighed med, er det som om vi glemmer dette værktøj, og i steder lader følelserne styre.

Det viser sig også tydeligt i, at vi ofte skændes om ting, der slet ikke er vigtige. Mit seneste skænderi handlede eksempelvis om designer lamper. Jeg er kæmpe fan af lækre lamper, og har mig en lille samling, fra de bedste danske designere. Det var en hobby der startede mens jeg var single, og som aldrig rigtigt har været bragt op i mit forhold før. Men da jeg kom hjem med en ny designerlampe – købt for mine egne penge – var min kæreste pludseligt helt oppe i det røde felt. Han syntes det var vanvittigt at betale så mange penge for en lampe, når nu man kan købe noget der ”lyser ligeså godt” for en tredjedel af prisen. Jeg kunne mærke knuden bygge sig op inde i mig, følelsen af uretfærdighed. Hvordan kunne denne person, som jeg deler mit liv sammen med, ikke forstå at denne lampe var så meget mere end bare et apparat til at sprede lys i et rum?!

Men når man mærker den knude inde i sig, skal man være opmærksom. For man er typisk på vej ud på et sidespor, og det ender aldrig godt. Jeg tog en dyb indånding, og tænkte mig om. Det gik op for mig, at vi aldrig har snakket om hvad jeg godt kan lide ved designer lamper før. Det kom ligesom bare ikke op, og han er ikke selv særligt interesseret i design. Så at forklare hvorfor denne lampe var pengene værd, ville kræve, at jeg først gav ham det manglende indblik i hvem jeg er som person.