Sådan får du mest muligt for din brugte bil
|Det at købe eller sælge en bil er noget, de fleste danskere kun gør en enkelt eller to gange i løbet af deres liv. Ligesom at blive gift er det dog en meget stor beslutning, så man skal ikke forhaste sig, men i stedet tænke længe over, hvad der er det rigtige valg i lige præcis ens egen situation. Når du skal af med din brugte bil, skal du altså undersøge dine muligheder lige så nøje, som da du i sin tid købte bilen.
En af de bedste måder at sælge sin bil på er ved at få den vurderet først. Der er mange, som gerne giver deres vurdering af din bil, men de færreste er uvildige, så det er værd at tage et smut forbi flere af dem og altså ikke bare stille sig tilfreds med den første pris, man får. Mange af dem, der tilbyder at vurdere din bil, giver samtidig det samme som et bud, så ved at tage rundt og få mange vurderinger samler du altså også bud, du kan acceptere, hvis de er gode nok.
Der er rigtig mange danskere, der bare besøger deres lokale bilforhandler og lader dem køber deres bil. De fleste af dem er slet ikke klar over, at der er mange andre muligheder ud over at sælge til en bilforhandler, en anden privatperson eller at sætte bilen til salg på en auktion. Eksport af biler er noget, meget få overvejer – mest fordi de ikke kender til den løsning. Her i landet importerer vi jo biler fra Tyskland, så hvordan kan de betale sig at eksportere til udlandet også? Der er en del faktorer, der gør det profitabelt, men det første du bør huske på er, at der er forskel på brugtbilsmarkedet og markedet for nye biler.
I nogle tilfælde kan en bilforhandler her i landet dog stadig være den bedste løsning. Det gælder mest, hvis det er en bilforhandler, der specialiserer sig i lige præcis det mærke, din bil har. Hvis du har en Mercedes er det altså en Mercedes forhandler, du skal have fat i. Det samme gælder for ford og fiat, seat og Suzuki og alle de andre, hvor du i de fleste tilfælde kan finde en forhandler her i landet, der har valgt at specialisere sig inden for et eller flere af de mærker.
Uanset hvad bør du få så mange vurderinger og bud som muligt, men du skal selvfølgelig også selv vurdere, om det er både tiden og besværet værd. På et eller andet tidspunkt får du et bud, hvor du tænker, at nu er det ikke værd at lede efter en bedre pris længere. Så er det bare med at acceptere det bud og komme videre i dit liv.