Sådan Får du Mere Privatliv i Haven

Der er ikke noget bedre sted at kunne slappe af og være sig selv, end inde i ens eget hjem. Det er ligesom det sikre sted, hvor man selv opstiller rammerne og forventningerne. Her har man plads og frihed til at opføre sig helt som man vil, og det er den bedste grobund for afslapning.

Det kan dog godt føles lidt indeklemt, så det er dejligt at have en have man kan komme ud i. Så kan man sidde der og slappe af, med frisk luft og fuglesang. Det er dog straks betydeligt mindre afslappende, hvis du kan stirre direkte hen til naboen, som også sidder ude i sin have. Uanset hvor godt et forhold man måtte have til sin nabo, så er det stadig lettere irriterende, når man nu gerne bare vil føle sig helt alene og privat. Man slapper bedre af, når man ikke behøver bekymre sig om, at andre kan se hvad man laver, og måske gætter på, hvad man tænker. Hele idéen med at være i sit eget hjem er jo, at man kan slå alle disse tanker fra, og bare hvile i sig selv.

Men er det muligt at få mere privatliv i haven uden at virke asocial? Hvis man bare begynder at sætte et højt hegn op, så kan det jo let blive tolket helt forkert. Måske tror naboen at du ikke kan lide vedkommende, og prøver at skærme dig af fra dem. Det kan også være de begynder at overveje, om du måske har noget at skjule? Hvorfor skulle du ellers sådan insistere på at hegne dig inde?

Selv hvis de ikke er super paranoide, eller godt forstår dit behov for privatliv, så er sådan et hegn sjældent særligt flot at kigge på. Du risikerer altså let at få klager fra naboerne, som nu skal stirre ind i et grimt hegn hver gang de forsøger at slappe af i deres have. Det hjælper selvfølgeligt heller ikke på sagen, at du også selv har et grimt hegn at kigge på. En af fordelene ved at slappe af i haven er, at du er omgivet af natur og frisk luft: et menneskeskabt hegn tager ligesom noget væk fra den oplevelse.

Men der er svar for den slags. Naturen har nemlig skabt sin egen form for hegn. Ved at plante en bøgehæk kan du nemlig få det bedste fra alle verdener! En bøgehæk kan også afskærme dig fra naboens nysgerrige blikke, og give dig noget privatliv. Den gør det dog uden at virke drastisk eller asocial: det er jo bare en plante i haven, hvilket er helt naturligt. Samtidig er en hæk ganske pæn at kigge på. Den har faktisk tendens til at få blomster og andet farverigt i haven til at stå endnu tydeligere frem. Både du og din nabo vil altså kunne sætte pris på en hæk.