Spil musik i din carport! Sådan pimper du stedet op
|Har du et band og prøver at bygge et fedt sted, hvor I kan spille musik? Hvis ikke du har en garage, hvor du kan spille musik, kan du overveje en carport. Carporte er dog åbne og måske føler du ikke, at du kan få det til at se fedt ud. I denne artikel får du en masse råd med på vejen!
Du kan gå to veje, enten at dække carporten til med tæpper eller forhæng, så de ser mere personligt og rustikt ud eller du kan bygge vægge op med træ eller lignende. Begge metoder er helt op til dig selv – og dit band – og de er lige gode. For neden får du råd til, hvilken metode du vælger og til, hvordan det kan gøres.
Forhæng
Vælger du et forhæng kan du kombinere dem med forskellige mønstre, farver og lignende der repræsenterer bandet. Desuden kan disse altid tages ned igen, hvis nu forældrene også gerne vil have carporten til bilen. Når du dækker det til får du mere privatliv især når en carport ligger lige udenfor huset, så alle forbipasserende kan se ind.
Forhængene kan du sætte op med søm. Du kan lave et lille hul på hvert hjørne, så forhænget nemt kan sættes op igen.
Bygselvvægge
Vælger du at bygge ”vægge” på er et godt valg, da det kan være med til at isolere støjen, dog tager det selvfølgelig længere tid. Har du en carport af træ er det self. bedst at bygge vægge af træ også. Du kan vælge at bygge dem op med brædder eller et meget tyndt trælag, som man kan finde billigt i enhver bygselv-butik. Du skal faktisk kun bruge skruer, borermaskine og evt. søm, for at bygge vægge. Til forsiden af carporten kan du evt. dække det med et forhæng der hurtigt kan tages af igen, eller du kan bygge en dør. Dette er også ret enkelt og materialerne kan du også finde i enhver bygselv-butik, som f.eks. Jem og Fix eller Harald Nyborg.
Dekoration
Nu kommer vi til det indvendige. Det er selvfølgelig vigtigt, at have forlænger ledninger m.m. så I kan få strøm til højtalerne og lignende. Til væggene kan du dekorere med plakater af jeres yndlings band, sanger eller lignende. På denne måde bliver det også meget mere personligt og det giver mere liv under øvelserne.
Du kan også supplere med et hyggehjørne, en minibar og et skab med en masse snacks til de lange nætter. Du kan vælge plakater der dækker hele væggen, eller kan du vælge få der giver et mere rust skær. Køb noget let der kan rygges nemt rundt på, så der også er plads til bilen, når den skal derind igen.