Et Papirløst Samfund For Både Borgere og Virksomheder
|I sidste uge besluttede jeg mig for, at melde mig ind i det lokale fitness center. ”Intet problem” lød det, ”du skal bare medbringe noget dokumentation for hvem du er – et kørekort og en elregning vil kunne gøre det”. Jeg er normalt ikke den helt store fan af, at skulle lange mine personlige oplysninger over disken, men efter at have hørt om centerets problemer med hærværk og tyveri – foretaget af medlemmerne selv! – var jeg sympatisk, og drog hjem for at finde de nødvendige papirer frem.
Det var først da jeg havde fået rodet to mapper og alle mine skuffer igennem, at jeg indså, at jeg ikke havde en eneste papir-regning liggende. Jeg ejer ikke et eneste stykke fysisk papir, jeg ville kunne tage med mig ned i fitness centeret, for at dokumentere min adresse. Det skyldes, at jeg efterhånden er blevet helt papirløs – alle mine månedlige regninger og kvartalsopgørelser får jeg i min eBoks eller via email.
Det skulle selvfølgelig ikke være en undskyldning for ikke at komme i gang med at træne, så jeg måtte gå ind i mit elektroniske arkivsystem, og udskrive en regning. Det går dog lidt ud over hele idéen med at være ”papirløs”, synes du ikke?
En af hovedårsagerne til, at jeg besluttede mig for at gå det papirløse samfund i møde, var de grønne overvejelser: tænk lige på, hvor mange træer hver eneste person på jorden er skyld i bliver fældet, på grund af unødvendig brug af papir. Derudover sparer jeg tid – jeg kan betale uden at skulle skrive en check, kan lave pengeoverførsler direkte fra automaten eller min netbank, og sende ”breve” til folk uden at skulle købe hverken konvolut eller frimærke.
Det hjælper selvfølgelig også, at jeg sparer penge på porto og benzin. For slet ikke at tale om rabatten jeg får fra el- og vandvirksomhederne for at gå papirløs. Det papirløse samfund er nemlig også i virksomhedernes interesse: de kan spare penge på deres papir (regning og konvolutter) samt udgifter til tryk, porto og tilhørende personale. Men hvad med sikkerheden, tænker du måske? Vi har alle hørt skrækhistorier om hacking, og de færreste ved hvor de skal starte, hvis de får at vide at de skal beskyt email. Det tager jeg dog ikke så tungt. For det første, så overvej lige hvilken sikkerhed der er forbundet med almindelig, gammeldags post. Et brev ligges i en postkasse, der står på åben gade, og som nok ikke er det sværeste i verden at bryde ind i. Derefter håndteres det af en masse postmedarbejdere, som du ikke kender – kun beskyttet af det tynde lag papir, der udgør konvolutten. Til sidst ligger det så i din postkasse – som måske står helt ude ved vejen, og igen ikke er specielt godt sikret mod indbrud. Til sammenligning bliver min el-regning krypteret hos elselskabet, og sendt hen i min e-boks, som man skal bruge mit NemID for at kunne læse.
Det er altså både i virksomhedernes og forbrugernes interesse, at flytte over til det papirløse samfund. Det betyder at vores data er mere sikker, vores udgifter er lavere, og at alting går hurtigere. En virksomheds fakturaflow ligger på en hjemmeside nu om dage: der skal ikke rodes rundt i mapper, slås op i kalendere eller lignende, for at sikre at tingene kører flydende: det hele er digitalt.